Check-in

Check-in i Københavns Lufthavn på THAI foregår ved THAI-dedikerede check-in skranker i Terminal 3.

Anbefalet check-in tid for Economy Class er 3 timer før planlagt afgang, da der kan være lange køer ved både check-in, security og paskontrol.

Anbefalet check-in tid for Premium Economy Class & Business Class er 1 1/2 time før planlagt afgang (dedikerede skranker).

THAI's check-in skranker er åbne fra hhv. kl. 10.40 (TG951) og 17.45 (TG953)

Check-in skrankerne lukker 40 minutter før planlagt afgang.

Internet check-in. Det er muligt at foretage internet check-in fra 24 timer før og indtil 2 timer inden afrejse. Du skal blot have dit bookingnummer klar, så kan du foretage internet check-in fra vores internationale hjemmeside, hvorfra der også kan printes boardingkort. Bagageaflevering i Københavns Lufthavn, Terminal 3, foregår ved skranke nr. 18. Du kan foretage internet check-in på linket her: www.thaiair.com

Mobiltelefon check-in via "Smart-phone". Det er nu også muligt at foretage mobiltelefon check-in i Danmark fra 24 timer før og indtil 2 timer inden afrejse. Denne service virker dog kun fra "Smart-phones", som bruger Apple apps (iPhone og iPad) og Androide apps (Samsung, Sony, etc.).
(Klik og se hvordan: HER )
For at få boardingkort henvender man sig ved skranke nr. 18 i Københavns Lufthavn, Terminal 3, hvor man samtidig afleverer sin bagage.

Vær venligst opmærksom på, at sædereservation i.f.m. internet- og mobiltelefon check-in fra 24 timer før afrejse ikke er mulig. Vi anbefaler, at sædereservation altid foretages hos rejsebureauet i.f.m. reservation af rejsen.

Check-in i Bangkok Suvarnabhumi Airport foregår ligeledes ved THAI dedikerede skranker i afgangshallen, ved automat check-in eller telefon check-in.

Anbefalet check-in tid for Economy Class og Premium Economy Class passagerer er minimum 3½ time før planlagt afgang, da der kan være lange køer ved både check-in, security og paskontrol. 

Anbefalet check-in tid for Business Class passagerer er 1 1/2 time før planlagt afgang ved særligt dedikerede check-in skranker. (Opdateret 23. juli 2012).

Fast Track i Københavns Lufthavn
Den 3. januar 2012 åbnede en helt ny fast track service i Københavns Lufthavn for THAI's Business Class- og Premium Economy Class passagerer, Platinum- og guldkortholdere. Ovenstående kategori passagerer vil fremover få glæde af denne service, som betyder hurtigere passage ved sikkerhedskontrollen. I 99% af alle tilfælde vil der maksimum være 5 minutters ventetid ved sikkerhedskontrollen

 

 

          


Travelmarket Interactive